Bøger / skønlitteratur til børn / roman

Puk og Siv ser en nar


Beskrivelse


Puk og Siv ser en nar. Han ser sær ud og spiller musik. Hvad er det han spiller på?

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 15. dec. 2014

af

af

Vibeke Axelsen

d. 15. dec. 2014

De to piger Puk og Siv møder personer, som de ikke lige ser hver dag, nemlig nogle narre, der optræder med forskelligt. Fra 6 år.

Puk og Siv er på (middelalder-?)-marked. De lægger især mærke til narrenes sære udseende og til det, de gør: jonglerer med bolde og ild, spiller på gamle instrumenter som lur og lut. Teksten er skrevet med en eller to korte sætninger på hvert opslag. Alle sætningerne er direkte tale og en samtale mellem pigerne. Teksten består af enstavelsesord, hvoraf 80% af dem er lydrette og lette lydnære ord, og 20% er hyppige, almindelige småord. Mange ord bliver gentaget. Let-tallet er 9.

En god lille bog for begynderlæserne. Det er fint med præsentation af - for dem højst sandsynligt - ukendte aktiviteter og instrumenter. Til sidst er der et lille morsomt ordspil. Illustrationerne er enkle i udtrykket og udført i tegneseriestil med klare farver, der matcher den pågældende nars aktivitet. Alle illustrationer dækker et dobbeltopslag.

Forfatteren og illustratoren har samarbejdet om en del letlæsningsbøger om blandt andre pigerne Puk og Siv og drengene Tor og Tim i serien "Lydret dingo. Mini" - bøger, der alle hører til de allernemmeste skønlitterære bøger for børn, der lige har lært bogstavernes lyde. I læsemæssig sværhedsgrad kan de sammenlignes med "Solstrålebøgerne".