Bøger / skønlitteratur / erotiske romaner

Puls


Beskrivelse


Emilys tyranniske ex-kæreste Dillon har ikke tænkt sig at lade hende slippe, og flere overraskelser venter. Kan de to elskende nogensinde få den fremtid, de ønsker sig?

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 13. okt. 2017

af

af

Annemette Schønberg Johnsen

d. 13. okt. 2017

2. del af Emily Cooper og Gavin Blakes dramafyldte, lidenskabelige kærlighedshistorie. Til dig, der savner en rå, sexet, romantisk roman efter "Fifty shades".

Vi møder Emily, 24 år, hvor vi slap hende i seriens 1. del, Kollision, hvor hun efter generalprøven på sit bryllup forlod sin voldelige tilkommende, Dillon. Hun opsøger sin store forelskelse, Gavin, der er 29. De to må gennemgå flere hårde prøvelser, inden de endelig kan få hinanden og falde til ro. Flere overraskelser venter, men det skal ikke afsløres her. Serien er blevet et stort hit i USA og forfatteren overvejer en opfølgning på dens bipersoner.

Bogen er hurtigt læst, trods nogle langtrukne forløb. Sproget er meget blomstrende og ikke på perfekt dansk. Der gives fuld gas på udpenslinger af sexscener og oprørte følelser, og man kan godt nå et mæthedspunkt på de mange heftige crescendoer af begge typer. Gavins figur er psykologisk mindre overbevisende end Emilys, hans primitive reaktioner på modgang virker nærmest karikerede. Men historien er medrivende, og der er for genren ret fornuftige behandlinger af emner som kærestevold og den medfølgende afhængighedsfølelse.

Forfatteren refererer selv til "Fifty shades", som har mange lighedspunkter, lige som Anna Todds serie "After".