Bøger / skønlitteratur / roman

Puls


Beskrivelse


En skønne dag rammes alle verdens mobiltelefoner af en virus, som enten dræber eller gør folk sindssyge efter et opkald. En ung kunstner finder ud af den blodige og grusomme sammenhæng, og er samtidig på jagt efter sin lille søn og hans telefon.

Anmeldelser (4)


Bibliotekernes vurdering

2006

af

af

Kresten Søe Christensen

2006

Med Puls er Stephen King vendt tilbage til rødderne i flere tidligere gyserkoncepter. 1. oktober udsendes et opkaldssignal til alle mobiltelefoner, som gør brugerne til blodtørstige vilde, der gradvist derefter forvandler sig til omvandrende zombier. Gennem de kommende kaotiske dage synes disse for de få undslupne på uhyggelig vis at udvikle en insektagtig fælles telepatistyret flokintelligens. Men en lille gruppe "normale" med tegneren Clayton, der desperat forsøger at finde sin forsvundne søn Johnny-Gee, tager nu kampen op mod de mere og mere fjendtlige "mobiler". Bogens stærke sider er de intense bratte skift fra idyl til rendyrket blodigt helvede, dialogen og skildringen af detaljer og følelser gennem hovedpersonernes øjne og mikroperspektiv samt deres mentale flyt fra hverdagens rutiner og værdier til en morderisk junglelov. Selv om rædslerne er udpenslet, overlades følelsesreaktion alligevel dygtigt til læseren. På negativsiden er bogen ret lang tid om at komme rigtigt i gang med en del tomgang og et omfang, der med fordel kunne være kortet betydeligt ned. Ligeledes føles det utilfredsstillende, at man aldrig får årsagen til katastrofen at vide. Heller ikke bearbejdelsen, hvor originalsproget ofte skinner igennem, imponerer. Men spændingen fejler intet, og selv om jeg bestemt ikke vil betegne bogen som en af Kings bedste, er den svær at lægge fra sig.


litteratursiden.dk

d. 28. aug. 2006

af

af

Jette S. F. Holst

d. 28. aug. 2006

En mærkelig virus rammer pludselig den del af befolkningen, som bruger mobiltelefoner, og helvede bryder løs. Endnu en velskrevet thriller fra gyserkongen King. Måske er jeg ikke den rette til at an...


Jyllands-posten

d. 16. sep. 2006

af

af

Jakob Levinsen

d. 16. sep. 2006


Proxima

Nr. 84 (2006)

af

af

Janus Andersen

Nr. 84 (2006)