Pusti, som hverken var fugl eller fisk

Denne genudgivne billedbog er en klassiker i snæver børnelitterær forstand, men ikke en ægte klassiker i folkelig forstand. Den kendes og efterspørges ikke længere jævnligt af forældre, børn og bedsteforældre, som f.eks. andre fra den tid; Jens Sigsgaards: Palle alene i verden illustreret af Arne Ungermann, 1942; Kamma Laurents: Spørge Jørgen, 1944 og Egon Mathiesens : Mis med de blå øjne, 1958. Disse efterspørges stadig ugentligt eller dagligt i børnebiblioteket. Den sidste har samme tema som Pusti-bogen. Pusti lever selv sit liv i magasinet, men det gør ikke dens kvaliteter som børnebog ringere. Bogens tekst og tegninger er blot så tidstypiske for 1950'erne, og Ungermanns flotte og dengang nytænkende illustrationer til trods, blev det ikke lige den billedbog som børn og forældre tog til sig. Målgruppen i dag er stadig de 3-5 årige børn. Temaet i Pusti er slet og ret identitet. Pusti bliver træt af at lege med sin garnrulle og går ud i verden for at finde andre dyr at lege med. Skønt han afprøver alle andre dyrs karakteristika, store kængurobagben, lang girafhals m.m. så går det galt. Først da han igen bliver sig selv, vil de andre dyr lege. Det er stadigvæk en enkel og udtryksfuld billedbog, tiden er blot løbet fra den.

Læs hele vurderingen