Musik / jazz

Put the blame on me


Anmeldelser (4)


Gaffa [online]

d. 11. mar. 2015

af

af

Ivan Rod

d. 11. mar. 2015

"Elvis Presley revisited på mørkt, minimalistisk vokaljazzalbum ... Hun gør det suverænt! Som bygger hun bro mellem Presley og den afro-amerikanske jazzscene, som før ham udgjorde den rytmiske musikscene i USA. En interessant ting er, at Birgitte Soojin (...) ikke har valgt kun at fokusere på Presleys mest kendte numre, om end hun også tager livtag med numre som Love Me Tender og Are You Lonesome Tonight?".


Jazznyt

d. 7. apr. 2015

af

af

Niels Overgård

d. 7. apr. 2015

"Put the blame on me, er (...) udelukkende numre fra Elvis Presleys repertoire. Hun bakkes op af en utraditionel trio bestående af Steen Nikolaj Hansen på trombone, Ida Hvid på bas og Frands Rifbjerg på trommer. Det stiller nogle helt særlige krav til Soojin, når hun kun har rytmen og trombone at læne sig op ad. Det er ikke noget problem for hende. Stemmen besidder tyngde, fylde og melodisk tæft nok til at bære Elvis' musik hjem. Her er både de kendte Love me tender og Are You lonesome tonight? og de mindre slidte som The bullfighter was a lady og Gonna get back home somehow. Det er nuancer af blues, gospel og jazz der blandes elegant sammen".


Berlingske tidende

d. 7. maj 2015

af

af

Kjeld Frandsen

d. 7. maj 2015

"Sangerinden Birgitte Soojin er nok engang dame for at overraske på positiv og original vis ... Umiddelbart fascinerer »Put The Blame On Me« (...), fordi diverse Elvis-klassikere, herunder »I Gotta Know«, »Surrender« og »Kiss Me Quick«, ikke stilistisk lægger sig op ad originalerne, men derimod får sig en udpræget melankolsk og neddæmpet fortolkning. Ja, på mange måder er albummet en bittersød affære, som Birgitte Soojin formidler med en dejlig stemme og tilhørende troværdighed. Hun ledsages af basunisten Steen Hansen, bassisten Ida Hvid og trommeslageren Frands Rifbjerg, og denne let særegne konstellation er med til at give albummet originalitet - dog hen ad vejen også en kende monotoni".


Jazz special

Nr. 144 (2015)

af

af

Jan Granlie

Nr. 144 (2015)

"Både kendte og mindre kendte sange fra ikonet Presley: Det begynder med en udgave af I Gotta Know. Forskellen til Elvis er, at vi her får en yderst swingende version, der passer perfekt ind i en hvilken som helst røgfyldt jazzklub en sen nat. Steen Nikolaj Hansen åbner Surrender på fin vis, og minderne om Elvis forsvinder som dug for solen. Det er dejlig swingjazz, og Soojins stemme er ikke så mørk som på [albummet] Swing low, hvilket gør cd'en gladere ... Birgitte Soojins stemme fascinerer sammen med tre udsøgte musikere, som både backer hende perfekt og leverer fine soli og sammenspil".