Spil / computerspil

Puyo Puyo - Tetris : frantic four-player puzzle mashup!


Beskrivelse


Hovedbrudsspil. Minispil. Er du vild med at spille Tetris? Så er Puyo Puyo, Tetris lige noget for dig. Her får du en ny og spændende spiloplevelse i en sjov blanding af de to populære spil.

Anmeldelser (2)


Bibliotekernes vurdering

d. 20. apr. 2017

af

af

Ole Bisbjerg

d. 20. apr. 2017

Er du vild med at spille Tetris? Så er Puyo Puyo - Tetris lige noget for dig. Her får du en ny og spændende spiloplevelse i en sjov blanding af to populære spil. For børn fra 3 år, unge og voksne fans af Tetris og Puyo Puyo. Sprog: Engelsk.

Tetris kender alle, og det er et af de allermest populære spil i spilhistorien. Puyo er knapt så kendt i Europa, men stort i Asien. Gameplay er tæt på Tetris, men Puyos er bobler, der falder ned ad skærmen i farvede blokke af to, og man skal så kombinere og danne kæder af fire eller flere bobler i samme farve for at få blokkene til at forsvinde. Man får points efter, hvor god og hurtig man er til det. Spillet tilbyder mange forskellige spiltyper. Der er fx de traditionelle Tetris og Puyo Puyo, blandingen af de to spil og endelig et adventure mode, hvor man spiller med figurerne fra Puyo Puyo-universet med de nye Tetris-figurer. Der er en høj grad af mulighed for individuel opsætning. Sværhedsgrad er fra let til meget svær og grafik/lyd er i nyt design til udgivelsen.

Spillet er både sjovt og fængende og kombinerer det bedste af to verdener. Der er masser af underholdning og hovedbrud, både til et hurtigt spil og til længere spil mod kammerater. De charmerende figurer fra Puyo giver Tetris nyt perspektiv. Grafik og lyd understreger det friske og farverige univers. PEGI: 3. For 1-4 spillere. Mulighed for online multiplayer.

Udgivelsen har en klar fordel overfor de traditionelle udgivelser med kun et spil fx Tetris worlds (Xbox).


Bibliotekernes vurdering

d. 20. apr. 2017

af

af

Finn Christiansen

d. 20. apr. 2017

Puzzle minispil. Her kan du spille forskellige variationer af klassisk Tetris og Puyo Puyo. Spil alene eller op til fire sammen. Fra 7 år.

Spillet udkom oprindeligt i 2014 til bl.a. Nintendo 3DS, og er her genudgivet til Nintendo Switch. Spillet er baseret på det klassiske Tetris, tilsat nye funktioner og japansk charme. Det gælder om at stable forskellige figurer, som dumper ned fra toppen af skærmen. Stabler man fire eller flere ens farver forsvinder de og man scorer points. I Puyo Puyo er det noget mere avanceret og man spiller altid sideløbende mod AI'en eller op til fire andre spillere. Sproget er engelsk.

Selvom Puyo Puyo - Tetris er mere avanceret end det klassiske Tetris, så er man lynhurtigt inde i de forskellige spillemodes og funktioner - og det er glimrende tidsfordriv! Sjovest er multiplayer, men at udforske de forskellige kreative variationer af Tetris er også en underholdende tidsrøver. Den japanske charme, som især ses i grafikken, er sympatisk og behagelig. Switch-platformen passer perfekt. Præcis styring og lækker grafik - både på tv-skærmen og den lille skærm i lommeformat. Kan magtes fra 7 år, men der er også mulighed for alvorlige udfordringer for menneskehedens skrappeste! PEGI: 3.

Der findes et hav af puzzle-spil baseret på Tetris. Dog endnu ikke mange til Switch-konsollen, som med de gode muligheder for mobilitet og multiplayer, gør denne type spil ekstra attraktive.