Pygmalion in the classroom blev udgivet 1968 i USA! Den danske udgave har ingen kommentarer eller ajourføring til den forløbne tid, ligesom litteraturlisten kun indeholder engelsksprogedearbejder op til 1967. Bogens tema er tidligere refereret og omtalt i danske pædagogiske værker og tidsskrifter: det forhold, at et menneskes forventninger til et andet menneskes adfærd kan kommetil at virke som en selvopfyldende profeti. Efter en fremlægning af forskellige eksempler på denne teoris relevans både hvad angår arbejde med dyr og mennesker - og i mere videnskabelig sammenhæng,kommer en udførlig redegørelse for et specifikt forsøg, udført på en anonym skole i USA. Afslutningsvis kommer forfatterne med nogle betragtninger over mulige konsekvenser i fremtiden forlæreruddannelse m. m. af selvopfyldelsesprofetiens »resultater«. Hovedafsnittet om »Oak School-eksperimentet« er tynget af anvendelse af videnskabelige termer og omfattende beskrivelse af metode.Og når forfatterne i forordetudtaler håbet om, at de ved hverken at gøre bogen for populær eller for videnskabelig kan nå både studerende og forskere, vil jeg mene, at de har sat sig mellem tostole, og i hvert fald kun vil nå et begrænset antal almindelige studerende og pædagoger her i landet. Kun for biblioteker med en større samling af pæd.-psyk. litteratur.