Pynt

Punktroman om en indlagt skuespillerinde, som ikke ved hvordan man er et menneske, og spørger, om vi kun er til pynt. Romanen er ej til pynt, ej heller til hyggelæsning. Den vil nok især blive læst for det barokke, vilde og følsomme "rasmussenske" sprogunivers, som udfolder sig i inderligt fint samspil med den splintrede kvinde, der taler.

Rasmussen debuterede 2012 med romanen Huden er det elastiske hylster der omgiver hele legemet, som fik meget opmærksomhed. Ragna er en ung skuespillerinde med bulimi, der bliver indlagt på psykiatrisk afdeling, hvor hun skriver dagbog til sin autistiske bror Victor. Det er en barsk historie: faderen døde af kræft, da de var 4 og 2, hvorefter moderen hængte sig, og børnene voksede op hos den excentriske værge Werther og hans påklæderske Jakob. Romanen er skrevet i et stærkt og følsomt sprog med barok humor, der præcist indkredser Ragnas skrøbelige, splintrede forhold til verden og det noget usunde forhold til broderen. De uskønne omslagsbilleder illustrerer glimrende tonen i romanen.

Modernisten Helga Johansens (f. 1852) Hinsides, 1900 er netop udkommet i en ny udgave, og kan læses parallelt med denne om et psykiatrisk hospital oplevet indefra fra et kvindeligt synspunkt.

Den psykisk syge Ragna er stemmen, som i strømme af sære associationer og spring, går direkte i flæsket på læseren. Ikke pænt, ej til pynt, men interessant i ordets mest positive betydning. Sproget gnistrer mere her, trods det dystre tema, end i Ramussens første roman.

Læs hele vurderingen

En stærk roman om en psykisk uligevægtig ung skuespillerinde med spiseforstyrrelser skrevet i en helt speciel Bjørn Rasmussensk tone, der blander styrke og skrøbelighed i et unikt udtryk. Er vi pynt. ...

Læs anmeldelse