Bøger / faglitteratur til børn

Python (engelsk)


Beskrivelse


Fællessamlingen's materiale er en del af "Læsekasse engelsk indskoling blandede fagbøger".

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 13. maj 2019

af

af

Jeanette Pejtersen

d. 13. maj 2019

"Python" er en ny fagbog på letlæst engelsk om forskellige pytonslanger. Den er i serien "My first book". Kan læses, hvis man har haft engelsk i 2-3 år.

Bogen er delt ind i seks kapitler med hver sin overskrift. Man kan fx læse om forskellige slags pytonslanger og om, hvordan de slår deres bytte ihjel. Bagest i bogen er stikordsregister, og idéer til, hvor man kan læse mere om pytonslanger. Desuden er der tre sider med gloser til teksten. Der er fotos i farver på alle opslag. Der er opgaver til bogen på forlagets hjemmeside. Bogen har hårdt omslag.

Rigtig god og flot fagbog, som vil appellere til de fleste læsere. Man får mange gode og spændende informationer, selv om kapitlerne er korte. Bogens fotos består af mange flotte nærbilleder af forskellige pytonslanger, og de virker meget motiverende for læsningen. Bogen er meget overskuelig sat op med stor skrift i tekstbokse, som er tydeligt markeret. Der er en del svære ord og vendinger i bogen, fx "reticulated python", så det er godt med de mange og velvalgte gloser bagest i bogen. Læseren kan dog ikke under læsningen se, hvilke ord, der er oversat i gloselisten. Man er derfor nødt til at bladre for at finde ud af, om man kan få hjælp til læsningen.

En anden letlæst fagbog på engelsk om slanger er Snakes. Den er i serien "De små stribede- engelsk fakta".