Bøger / faglitteratur til børn

Rådyret og dets lam


Beskrivelse


Om dets udseende, geviret, duftkirtler, forekomst, føde, formering, lammenes opvækst, dets alder og dødsårsager.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 17. mar. 2003

af

af

Thomas Sloth (skole)

d. 17. mar. 2003

Rådyret - og især dets lam (Bambi!) appellerer til børn. Denne fagbog henvender sig til børn fra 9 år (lix 17) og er velegnet til både frilæsning, emnelæsning og fagligt læsekursus - her er der mulighed for at hente gratis opgaveark på forlagets hjemmeside. Bogen hører til forlagsserien Læs dansk fakta hvor der nu findes 24 forskellige titler. På 32 sider kommer man omkring mange vigtige aspekter af rådyret fx: udseende, føde, parring, lam, kamuflage og jagtobjekt. Teksten er informationsfyldt med mange gode detaljer. Skriftsproget består fortrinsvis af helsætninger. Bogen er illustreret med klare fotografier og et par tegninger. Billedsiden indgår i et godt samspil med teksten, hvor billedteksten ofte supplerer fagteksten. Bagest findes en side delt mellem nogle få stikord og henvisninger til anden litteratur. Layoutet er læsevenligt med åben tekststruktur og stor skrifttype. Bogen er i et slidstærkt, stift bind. Forsiden viser en rå der slikker sit lam. Vi har ikke lignende materiale til målgruppen om emnet.