Med udgangspunkt i lovliggørelsen af tv- og (nær)radioreklamer i hhv. 1987 og 1988 omtaler bogen bl.a. radioen som medium, radioreklamens virkemidler, produktion af kommunikation med reklamer,og der gives nogle forslag til hvordan afkodning kan foretages fx. i forbindelse med undervisning. Hovedvægten er lagt på en beskrivelse af produktionsgangen ved fremstilling af reklamespots, ogder sammenlignes bl.a. med reklamer bragt af Radio Mercur for ca. 30 år siden. Som nutidigt eksempel omtales Radio Viborg hyppigt (programoversigt, lytterundersøgelser og betaling for sendetid).Bogen indeholder desuden en oversigt over samtlige danske lokalradioer (nærradioer), Trafik- og Kommunikationsministeriets bekendtgørelse om reklamer i lokal radio (nr. 441 af 26. juli 1988) og etregistreringsark til afkodning. Bogen henvender sig især til underviseren (i fx. dansk og mediekundskab), men den kan også læses af elever på de ældste klassetrin. Et tilhørende lydbånd med ældreog nye reklamespots erikke bedømt; indholdsoversigt findes i bogen.