Bøger / skønlitteratur til børn / roman

Rædslernes ø


Beskrivelse


Karl har influenza, det er snart jul, og de to dykkerdetektiver har ikke nogen penge. Så da de får et fredeligt dykkerjob i Caribien, er de lykkelige...

Anmeldelser (3)


Bibliotekernes vurdering

d. 12. juli 1999

af

af

Jørgen Carlsen (skole)

d. 12. juli 1999

Dykkerdetektiverne er på spil igen. Her i den fjerde og igen selvstændige fortsættelse af Vragfiskerens hemmelighed 1995, Bugtalerens kuffert og Hitlers kukur begge fra 1997. Karl på tretten og Bingo omkring de tyve år bor på en husbåd i Københavns havn. Forældrene er omkommet ved en fyrværkerieksplosion. Julen nærmer sig og et planlagt besøg hos en moster går i vasken. Redningen dukker op i form af en smart kvindelig sekretær, sendebud for en tidligere samarbejdspartner: Tomlinson. Denne gang har han en opgave til dem i Caribien. Historien udspilles på en næsten øde ø og handler bl.a. om hajer, rumvæsner, underlige mænd, en skør gammel kone, pirater, skatte, dræberbier m.m. Den fortælles i 42 kapitler og selv om læseren ved at detektiverne klarer alt er der masser af spændende episoder og lige så mange skøre hændelser og tanker. Man ved aldrig hvad næste side vil bringe. Personbeskrivelsen er sort/hvid, men miljøbeskrivelsen er meget mere dybtgående. Historien er totalt urealistisk, men plottet og det morsomme og letflydende sprog, der har mange dialoger, gør alligevel bogen til mere end en almindelig trivi. I glimt kan man ane noget der ligner en vis B. Reuter. Forsideillustrationen er som indholdet humoristisk og viser de to detektiver i en presset situation i Caribiens grønne vand. Bogen kan bruges til munter oplæsning i 3.-4. kl. og til spændende fritidslæsning omkring 6. kl.


Bibliotekernes vurdering

d. 12. juli 1999

af

af

Susanne Thøfner

d. 12. juli 1999

Karl har influenza, det er snart jul, og Bingo er nødt til at tage job som julemand, fordi de to dykkerdetektiver ikke har nogen penge. Så da de bliver inviteret til Caribien for at dykke efter nogle gamle, værdifulde parfumeflakoner, er de overbeviste om, at lykken endelig har tilsmilet dem... Denne fjerde bog om de to dykkerdetektiver, hvor den første var Vragfiskerens hemmelighed (1995), kan læses selvstændigt, men vinder ved at blive læst som en del af serien. Det mundrette, flydende sprog bevæger sig ubesværet mellem crazy komik og nervepirrende spænding. Her er alt lige fra en smuk kvinde, som oven i købet har sunget ved Melodi Grand Prix, til tropiske omgivelser, afrikanske dræberbier og en sunken rumkapsel fra en fjern planet. Man kommer til at holde af de to detektiver, og især bogens fortæller, den 13årige Karl, fremstår efterhånden med en nuanceret personlighed. Bogen kan i lige høj grad læses af drenge og piger fra 11-12 år, som holder af blandingen af morskab og spænding, og med sit mundrette sprog egner bogen sig også fint til oplæsning, fra 9-10 år.


Aktuelt

d. 17. aug. 1999

af

af

Steffen Larsen

d. 17. aug. 1999