Bøger / skønlitteratur / kærlighedsromaner

Ræk mig stjernerne


Beskrivelse


Alice er nygift, men ægteskabet viser sig at være en fejltagelse. Hun begynder at arbejde i den lille bys nystartede bibliotek, men det er ikke uden problemer i Kentucky i 1937. De kvindelige bibliotekarer er oppe mod stærke kræfter, og hvad med bibliotekets fremtid og Alices forelskelse i en ny mand?

Anmeldelser (3)


Bibliotekernes vurdering

d. 26. sep. 2019

af

af

Lone Krøgh

d. 26. sep. 2019

En charmerende kærlighedsroman fra Jojo Moyes, som på ingen måde vil skuffe hendes mange trofaste fans. Også et godt sted for nye læsere at begynde.

Vi er i 1937, hvor den unge nygifte Alice er flyttet fra England til en lille flække i Kentucky. Hendes ægtemand er søn af ejeren af den lokale kulmine, men ægteskabet viser sig straks at være en misforståelse. Hendes mand er ikke det mindste interesseret i hende og svigerfaderen en dominerende tyran. Som noget helt uhørt flygter eller flytter Alice hjemmefra og begynder at arbejde i det nystartede bibliotek, hvor de kvindelige bibliotekarer rider ud med lekture til folk i alle bjerglandskabets afkroge. Stærke kræfter med svigerfaderen i spidsen bekriger bibliotekarerne, fordi de ikke kender deres plads og endda udøver upassende propaganda. Den højgravide og ugifte leder af biblioteket bliver anklaget for drab, og Alice, som formelt set stadig er gift, er ulykkeligt forelsket i en anden. Hvordan skal det gå med biblioteket og med kærligheden?.

Jojo Moyes i fin form. Igen leverer hun en underholdende og charmerende roman med forviklinger og dramatiske op- og nedture, som nærmest får siderne til at vende sig selv.

Genren er en slags "Det lille hus på prærien" for voksne som også Patricia Harmans populære jordemoderromaner fra Hope River. En anden sammenligning er fx Katarina Bivalds Læserne i Broken Wheel anbefaler.


litteratursiden.dk

d. 21. okt. 2019

af

af

Britta Voergaard Poulsen

d. 21. okt. 2019

Spændende sødsuppe-romantik baseret på virkelige begivenheder om de ridende bibliotekarer i Kentucky. En smule mere substans og færre blafrende øjenvipper kunne ønskes. Der er vist ikke ret mange, der...