Livet på Læsø anno 1780 er barskt. Øens mænd er på havet, imens kvinderne må stå for alt fra fødsler, død og landbrug til børn, gamle m.m. Ræven er noget helt særligt - og findes der hekseri på øen? Kollektivroman med fokus på kvindeliv for læsere af historiske romaner.
Romanen beretter primært om otte navngivne kvinder på Læsø i slutningen af 1700-tallet, men i løbet af bogen er flere kapitler dedikeret til at fortælle rævens historie. Rævens liv blander sig med kvindernes - den skal også kæmpe for livet og passe på sine unger. Mange mystiske hændelser finder sted - og er ræven indblandet i hekseriet? Hvad med det dødfødte rævebarn, den megen sladder og de 600 mænd, der strander på Læsø? Som læser drages man ind i et par års liv og død blandt øens beboere.
Dvælende og billedskabende roman, som imponerer med de mange detaljer om ølivet for ca. 250 år siden. Kvindelivets mange facetter med fødsel, død i barselsseng, uønskede graviditeter, overgreb m.m. skildres gribende. Som læser skal man lige tune ind på det store persongalleri og rævens historie, men det går op i en højere enhed til sidst.
Romanen har flere ligheder med Kaptajnen og Ann BarbaraVi, de druknede, som også foregår i 1700-tallet. Ølivet og det at leve med havets farlighed kan man også læse om i Vi, de druknedeRomanen har flere ligheder med Kaptajnen og Ann Barbara, som også foregår i 1700-tallet. Ølivet og det at leve med havets farlighed kan man også læse om i .