Spil / computerspil

Rage 2


Beskrivelse


Shooters. Tag rollen som elitesoldaten Walker og begiv dig ud i en post-apokalyptisk verden befolket af mutanter og fascistiske grupper, som prøver at tiltvinge sig magten. Nanoteknologi og overdrive-mode giver dig fordele i forhold til dine fjender.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 13. maj 2019

af

af

Finn Wraae Poulsen

d. 13. maj 2019

Tag rollen som elitesoldaten Walker og begiv dig ud i en post-apokalyptisk verden befolket af mutanter og fascistiske grupper, som prøver at tiltvinge sig magten. Fra 16 år.

Rage 2 er en first-person shooter som foregår i en post-apokalyptisk verden befolket af mutanter. Jorden er ramt af en gigantisk asteroide, som har lagt alt øde, som ikke befandt sig i såkaldte underjordiske Ark's. Hændelsen har skabt en række farlige og aggressive mutanter, gale mennesker og en fascistisk gruppe, The Authority, som forsøger at tiltvinge sig magten via en ny nanoteknologi. Historien fortsætter fra Rage, men rykker 30 år frem i tiden. Man tager rollen som Walker, en elitesoldat som skal forsøge at bekæmpe The Authority. Spillet er et sandkassespil hvor man kan finde kister med penge til opgradering af teknologi. Nanoteknologi og overdrive-mode giver Walker fordele i kampene. Diverse køretøjer og konvojer spiller en stor rolle i spillet. Sprog: engelsk.

Historien er tynd, men den fungerer egentlig også blot som en virkelig god undskyldning for at levere en seriøs gang kick-ass action. Tråden til det første spil i serien er der, men den er så spinkel, at nye spillere sagtens kan gå til spillet uden at savne noget. PEGI: 18 med ikoner for vold, grimt sprog og in-game køb. Kan spilles fra 16 år.

Spillet rummer lidt af den samme tilgang til action som klassikeren Doom (Playstation 4) leverede, medens selve worldbulding'en er ovre i samme boldgade som Fallout-serien.