Den anden af ialt fem bøger om Ramses II, der herskede i 1200-tallet f.Kr. Ramses søger nu at cementere sin nyvundne status som farao efter faderens død. Den forræderiske ældre broder Chenar, hjulpet af andre medlemmer af familien samt dele af et utilfreds præsteskab, søger dog til stadighed ved hjælp af skjulte intriger at udmanøvrere den unge farao. Ramses, en nærmest guddom på jord, syntes dog i kraft af overmenneskelig indsigt, snarrådighed og vovemod at overvinde alle farer, godt assisteret af sin livvagt Serramanna, sin skønne hustru, Nefertari og vennen og slangetæmmeren Setau. Handlingsforløbets vedholdende kredsen herom brydes kun af bogens kulturhistorisk betingede islæt, ceremoniel samt den dertil knyttede færden. Elementer, som ægyptologen Jacq krydrer fremstillingen med i rigt mål. Nogen stilstand og tomgang fornemmes da derfor også i det ydre forløb. Er romanens kulturhistoriske vandmærker således tydelige og læsbare, så savner personskildringen desværre stadig en del, psykologien her går for ofte fra "tynd" til "utroværdig". Et forhold, som det iøvrigt spektakulære handlingsforløb ikke formår at kompensere for Det kan der blive lejlighed til i næste bind, hvor et truende hebraisk oprør under anførsel af Moses, Ramses barndomsven, tegner sig!.