Bøger / skønlitteratur / roman

Ramses. Bind 3 : Slaget ved Kadesh

Bind 3 af Ramses

Beskrivelse


Skildring af den ægyptiske farao Ramses II's lange liv og legendariske herskergerning, som udspiller sig under konstante intriger og magtkampe, hvor kulten og magien spiller en afgørende rolle.

Anmeldelser (2)


Bibliotekernes vurdering

d. 25. mar. 1998

af

af

Finn Windfeldt Hansen

d. 25. mar. 1998

Den franske ægyptologs tredie af ialt fem bøger i serien om Ramses II, farao i Ægypten ca.1200 f.Kr., eksponerer som de foregående den guddommelige faraos virke, herunder især hans kamp for at sikre fred, velstand og social harmoni. En stor og for alle andre end Ramses næsten uoverkommelig opgave, da landet trues af såvel stærke ydre som indre fjender: de krigeriske hittitter i nord samt kredsen af forrædere samlet omkring den ældre bror, den forsmåede Chenar. Problemer, som der her atter tages livtag med, dels ved slaget mod hittitterne ved Kadesh, dels ved et opgør med Chenar. Ovenstående giver anledning til, at intriger, rænkespil og anden list også i dette bind doseres med rund hånd i et stadigt spektakulært og undertiden næsten glamourøst handlingsforløb: en ramme, som forf. har afstukket til populær formidling af det gamle Ægyptens historie. Dette aspekt: de historiske og kulturhistoriske facetter, skildringen af samfund, familie, religion m.v. giver bogen en styrke, som desværre i al for høj grad savnes i dens ydre forløb. Handlingen fremstår uheldigvis ofte lige lovlig letbenet, samtidig med at personerne tit savner den psykologiske tyngde og/el. detalje. Karakteristika, der er med til at placere romanen som underholdende, omend af jævnt tilsnit.


Jyllands-posten

d. 30. juni 1998

af

af

Anne Chaplin Hansen

d. 30. juni 1998