Bøger / skønlitteratur til børn / eventyr

Rapunzel


Beskrivelse


Billedbog. Heksen lukker den kønne, unge Rapunzel inde i et tårn uden døre. Når heksen besøger hende, sænker Rapunzel sit lange hår ned, så heksen kan klatre op ad det. Det samme gør den prins der vil befri hende, men heksen opdager ham.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 25. feb. 2011

af

af

Else Lerche

d. 25. feb. 2011

Billedbogen, skrevet over det klassiske eventyret om Rapunzel, er til de 4-8-årige. Det er til både drenge og piger, men den lyserøde forside vil helt sikkert tiltale pigerne mest.

Forfatteren har ikke udgivet billedbøger på dansk før. I sin bearbejdning af Brødrene Grimms eventyr har hun stort set bevaret handlingen i det klassiske eventyr, men hun fortæller det i en bredere form. I beskrivelserne er der brugt flere tillægsord, personerne taler med hinanden i direkte dialog, og dyrene i skoven har en aktiv rolle med at hjælpe både Rapunzel og Prinsen, og så har Rapunzel ikke fået tvillinger, da hun og Prinsen genforenes. Teksten er både fængslende og spændende, men har ikke eventyrets knappe form. Illustrator kendes fra Prinsessen som ikke havde noget kongerige, 2010. Illustrationerne, der varierer i størrelse, udstråler eventyrstemning. De er med til at fortælle eventyret, give det nerve og liv. De synes især at være papirklip, dels i s/h dels i farve, ofte i lys pastel. Der opstår et fascinerede spændingsfelt mellem de ofte blide farveklip og de voldsomme og farefulde s/h klip. Forsiden viser Rapunzel omgivet af skovens dyr.

Rapunzel findes i mange eventyrsamlinger. I billedbogsform findes det fra 2007 med Bodil Molichs illustrationer. I Rapunzel: et moderne eventyr, 2004, er handlingen henlagt til 1970'erne.

Illustrationer og tekst klæder hinanden og fortæller sammen en stemningsmættet og lidt bredere udgave af Rapunzel.