En barsk læseoplevelse om et tabuiseret emne: den uperfekte, vrede moderfigur, hvis afmagt går ud over børnene. Romanen appellerer til kvindelige læsere og især mødre i alle aldre, men læsere af ny norsk litteratur kan også være med.
Hvordan kan man elske nogen, så de virkelig kan mærke det? Hvis bare hun kunne beherske sig og være sød ved børnene i dag, tænker hun. Den kvindelige hovedperson har en pige fra et tidligere forhold og tvillingedrenge med sin nuværende kæreste. Gennem en række korte nedslag i kvindens tanker og hverdag tegner der sig et rystende portræt af en mor, som er i underskud og oplever et stort identitets- og kontroltab i moderrollen. Hendes afmagt overfor alle de behov, familien og omgivelserne forventer hun skal opfylde, resulterer i psykiske og fysiske overgreb mod børnene. Norske Monica Isakstuens første roman på dansk, Vær god ved dyrene, vandt den norske Bragepris i 2016.
En velskrevet, barsk mavepuster af en roman om et tabuiseret emne: "den uperfekte mor" og vold mod børn. Romanen garanterer ikke nogen lykkelig slutning.
De senere år er der kommet flere gode romaner, som gør op med den glorificerede moderrolle, bl.a. Maja Lucas' MorLast og Agnes Lidbecks Last om samfundets og kvinders forventninger til moderskabetDe senere år er der kommet flere gode romaner, som gør op med den glorificerede moderrolle, bl.a. Maja Lucas' Mor og Agnes Lidbecks om samfundets og kvinders forventninger til moderskabet.