Bøger / skønlitteratur til børn / billedbøger

Rasmus Klump og juleekspressen


Beskrivelse


Billedbog om Rasmus Klump, der hjælper julemanden. Spændende og hyggelig historie, for børn på 3-6 år.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 20. okt. 2023

af

af

Torben Bråe Olesen

d. 20. okt. 2023

Billedbog om Rasmus Klump, der hjælper julemanden. Spændende og hyggelig historie, for børn på 3-6 år.

Post er forpustet da han når frem til Rasmus Klumps hus. Det haster, for han kommer med et ekspresbrev fra julemanden. Rasmus og vennerne har tit skrevet til julemanden, men det er første gang de får brev fra ham. Julemanden har brug for hjælp for sækken med alle julegaverne er faldet af kanen. Nu hænger sækken på en høj klippe. Juletræet må vente, siger Rasmus til sin mor. Vi pakker skibet "Mary" og tager afsted. Rasmus og vennerne sejler mod Nordpolen. De møder bl.a. Futkarl, der har et tog, som selv har skinnerne med. Gavesækken hænger på et stort grantræ højt oppe. Rasmus kravler derop med en sav, og han kommer ned til julemanden med både gavesæk og juletræ. Julemanden inviterer Rasmus og vennerne til julefest og risengrød, men Rasmus og vennerne må hjem til fru Klump med det store grantræ, som de stiller op i haven, hvor de holder den dejligste juleaften.

Rasmus Klump er en elsket figur gennem mange år. Billedstilen er den kendte. Det er ikke længere pandekagerne der venter hjemme, som i de tidligere bøger og tegneserier. Nu gælder det festen, samværet med familien og vennerne.

En anden Rasmus Klump julehistorie, der har en slutning der ligner er Rasmus Klump og juletræet.