Playstation 3. Platform/actionspil. Helt ny udgivelse i sci-fi spilserie om de to sjove venner og deres oplevelser i rummet. Serien har stor en stor fanskare. For børn og unge fra 7-16 år. Sprog: Dansk. PEGI: 7, med ikoner for voldsomme og skræmmende episoder. Danske børn vil sandsynligvis hverken finde spillet voldeligt eller skræmmende.
Ratchet og Clank tvinges her til at arbejde sammen med den dovne kapt. Quark og endnu værre: med den onde robot Doctor Nefarius. Ellers kan de nemlig ikke slippe ud af en ond monstermaskine. Det er et traditionelt platformspil med masser af action. Man skal løbe, hoppe og klatre igennem banerne og samtidig finde nye våben og afprøve dem hurtigst muligt på de mange onde modstandere. Man kan spille singleplayer som hver af de fire hovedfigurer og multiplayer - op til fire spillere på samme tid. Det sidste er svært. Essensen er at man under alle omstændigheder skal få figurerne til at arbejde sammen for at gennemføre. Kameravinklen er tredie person. Grafisk er spillet flot, både i animationer og baggrunde. Der er gjort meget ud af minimere det kaos der opstår på skærmen, når fire hovedpersoner er i kamp på samme tid.
Udgivelsen er forskellig fra tidligere udgivelser i serien. Det gælder primært kameravinkel og muligheden for at spille op til fire spillere på samme tid.
Der er både spænding, udfordring og intensitet i "All 4 one". Nogle fans vil være skuffede over det nye koncept, mens andre bare vil glæde sig til at spille med Ratchet og Clank igen. Det er forfriskende at producenterne tør afprøve nye ideer for at udvikle en populær serie.