5 A.M.
Rattle That Lock
Faces of Stone
A Boat Lies Waiting(with David Crosby and Graham Nash, vocals)
Dancing Right In Front of Me
In Any Tongue
Beauty
The Girl In The Yellow Dress(with Jools Holland, Colin Stetson, Robert Wyatt ... et al.)
Today
And Then -
Artiklen er en del af
Artiklerne i handler ofte om
Fra
Alle registrerede artikler fordelt på udgivelser
...
...
...
...
...
The breeze : an appreciation of JJ Cale
Eric Clapton
The wall re-built!
Pink Floyd
Is this the life we really want?
Roger Waters
Blackstar
David Bowie
David Gilmour
David Gilmour (f. 1946)
Luck and strange
David Gilmour (f. 1946)
Bauhaus staircase
Orchestral Manoeuvres in the Dark
Crosseyed heart
Keith Richards
Godt nyt
Johnny Madsen
The MCA years
Nik Kershaw
d. 25. sep. 2015
af
af
Mads Hendrich
d. 25. sep. 2015
"Det er (...) symptomatisk, at sidste nummer "And Then" fader ud til lyden af en knitrende brændeovn. Musikken er generelt laber og hyggelig, men også et slumretæppe med for lidt brod. No stress - the rock edition".
d. 18. sep. 2015
af
af
Ralf Christensen
d. 18. sep. 2015
"Som helhed drukner Rattle That Lock i kedsommeligt labre udforskninger af symfonisk rock og pop, helt uden den galde eller anfægtelse, man kunne finde hos Pink Floyd helt op i begyndelsen af 1980'erne. Aktuelt taler vi i stedet dekorativ new age-kunst ... David Gilmours storladne indre og ydre landskaber er blevet mondænt drænede for alt andet end pæne klangfarver".
d. 18. sep. 2015
af
af
Peter Schollert
d. 18. sep. 2015
"Der er gået ni år siden [Gilmours] seneste soloudspil, "On An Island". Men når man lytter til britens nye opus, er det nærmest, som om tiden - verden - har stået stille. Stilen og stemningen er stort set den samme som før. Som altid. For i det nye opus kan man også høre Gilmours egne plader fra 1978 og 1984 samt hans Pink Floyd-plader "A Momentary Lapse of Reason" og "The Division Bell". I David Gilmours musikunivers hersker der ro, overblik og overskud. Han kunne aldrig drømme om at råbe op som Pink Floydmakkeren Roger Waters, og Gilmours nye soloalbum fremstår som en understregning af, at Gilmour og Waters aldrig igen kan arbejde sammen om et nyt Pink Floyd-album".
