Denne bog, hvormed Bang debuterede (1879) og som ikke er genoptrykt før nu, er en samling avis- og tidsskriftartikler, hans indlæg i den litterære diskussion omkring det moderne gennembrud. Bogen indledes med B.s bidrag til fejden mellem Kaalund og Schandorph, hvor han opstiller sin meget private opfattelse af realismen som blot værende "en ny Skole, en ny Methode". Derefter følger artikler om nogle af den nye retnings danske og franske repræsentanter: Topsøe, Drachmann, Schandorph, Jacobsen, Gjellerup, Skram, Balzac, Dumas fils, Droz og Zola og der sluttes med to korte dramaturgiske afsnit om dansk teater og skuespilkunst set på baggrund af fremmed. Genoptrykket er berettiget: man læser bogen med interesse den giver et levende indtryk af en litterær situation, meget subjektivt opfattet, men er derfor også værdifuld til belysning af forfatterens personlighed.