Musik / rock

Reckless twin


Anmeldelser (4)


Bibliotekernes vurdering

d. 8. apr. 2016

af

af

Thomas Tiedje

d. 8. apr. 2016

<i>"When I heard the news, I was at your door/I was just too late. Too late for you/So when you said goodbye, did it hurt at all?/I would take the bullet, I'd break the fall for you if I could",</i> lyder det på "Amy", et af numrene på Mads Langers nye album. Måske Langer føler skyld i det tragiske udfald? Langer vil med "Reckless twin" gerne indrømme, at han kan være ubesindig og hensynsløs, og hele albummet emmer af trangen til at være personlig og ærlig. Mest af alt er "Reckless twin" - som ellers delvis er blevet til med hjælp fra Sune "Raveonettes" Wagner - dog et glat, strømlinet popalbum beregnet til det store internationale marked, hvor de patos-tunge bekendelser får parløb af uptempo pop-numre. Der er både lidt Justin Bieber eller Timberlake over Langer, og hvem ved? Måske Langer kan gøre Lukas Graham kunsten efter og breake i det store udland.


Politiken

d. 17. mar. 2016

af

af

Lucia Odoom

d. 17. mar. 2016

"Mads Langers nye album viser flere nuancer end på de foregående udgivelser og formår at veksle elegant mellem dyster indielyd og rendyrket eksotisk pop. Han er stærkest, når han kaster sig ud i pop, der springer i ørerne".


Berlingske tidende

d. 19. mar. 2016

af

af

Mads Hendrich

d. 19. mar. 2016

"Langers radiovenlige og iørefaldende popsange er for flertallets vedkommende stadig åleglatte og generelt fattige på interessante knaster ... Lyriske floskler dominerer desværre store dele af udspillet ... Faktisk er det kun på den glampoppede »Blondie« og på det underspillede og mørkrandede break up-kvad »Enemy«, at [Sune] Wagners indflydelse er markant hørbar. De to er, sammen med »Afterglow«, der er en blid og strygerbåren duet med Quadrons Coco O, og den afsluttende pianoballade, »Wait For Me«, med længder albummets bedste øjeblikke. Her formår Langer nemlig at vise, at hans uomtvistelige talent for iørefaldende melodier godt kan forløses til mindre sukrede og mere slidstærke popkompositioner".


Information

d. 1. apr. 2016

af

af

Anna Ullman

d. 1. apr. 2016

"Den ferme håndværker Mads Langer har ikke held med at finde sin farlige side".