"Tre fjerdedele af en ny indspilning af Vivaldis uopslidelige "De fire årstider" er næsten original Vivaldi, men den sidste fjerdedel er Max Richters bidrag til en genkomponeret version. Sådan cirka ... Daniel Hope er den fremragende soloviolinist. Den nye version er både et dygtigt og spændende arbejde, og alligevel spørger man sig selv, hvad man egentlig skal med en moderniseret version som denne".
"Recomposed by Max Richter lykkes ... Det er blevet et album med både herte og hjerne. Et album, der ikke støder nogen væk. Ren feel good sine steder. Og godt lavet. Visse satser er restaureret yderst nænsomt ... Men lige så mange steder lyder om muligt smukkere end Vivaldis egne. Richter står i de minutter som meget mere end arrangør af en andens musik ... og gør projektet til et af årets mere originale".
"Richter har hapset bidder ud af Vivaldis musik og skabt nye satser, så Konzerthaus Kammerorchester Berlin kan arbejde videre med nutidige udgaver af italienerens kendte fraser. Det pudsige er, at Richter i det store og hele kun fanger den introverte, følelsesladede del af musikken ... men han får ikke den udadvendte vildskab indfanget. I stedet bliver det til pop. Og det er næppe den retning, man skal trække Vivaldi i".
BBC music magazine
2014 May
af
af
Barry Witherden
2014 May
"Using passages of Vivaldi's material, Richter's reimaginings and remixes by him and others (two good, two not) play games with their source. Beguiling, intriguing fun".
BBC music magazine
2013 January
af
af
George Pratt
2013 January
"Inventive orchestra and solo sonorities, and Vivaldi - sometimes hinted at, sometimes authentic. Evocative, arresting, and rescued from over-reliance on minimalist reception by committed playing".
Politiken
d. 21. maj 2014
af
af
Henrik Friis (f. 1978)
d. 21. maj 2014
"Richter har hapset bidder ud af Vivaldis musik og skabt nye satser, så Konzerthaus Kammerorchester Berlin kan arbejde videre med nutidige udgaver af italienerens kendte fraser. Det pudsige er, at Richter i det store og hele kun fanger den introverte, følelsesladede del af musikken ... men han får ikke den udadvendte vildskab indfanget. I stedet bliver det til pop. Og det er næppe den retning, man skal trække Vivaldi i".