Spil / computerspil

Red Faction - armageddon


Beskrivelse


Shooter. Mars, år 2170: Du er Darius Mason, en supersoldat sendt til mineplaneten Mars, for at skabe orden. Atmosfæren er gået amok og en ældgammel ondskab der er sluppet fri, og truer med at knuse menneskeheden. Brug et mægtig arsenal af våben og kæmp dig ned gennem planetens indre. Helvede er brudt løs.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 21. juni 2011

af

af

Peter Martin Jørgensen

d. 21. juni 2011

PS3, Xbox 360. Red Faction - armageddon er er klassisk shooter-spil, for de lidt mere garvede. Sproget er engelsk. Fra 12 år. PEGI: 18.

År 2170: Mars er en minekoloni. En kult har ødelagt Terraformer; maskinen der forsyner Mars med en rolig atmosfære. Efter maskinen ødelæggelse forvandles overfladen til et rent inferno. Befolkning gemmer sig under Mars' overflade i mineskakterne der gennemhuller planeten. Kulten åbner også for en hemmelig skakt der indeholder The Plague; en ældgammel race af rumvæsener, hvis mål i livet er at angribe mennesker. Helvede bryder så at sige løs; deraf titlen. Som lejesvend ankommer man til Mars. På vej ned til overfladen forulykker man og står pludselig alene. Herfra må man så kæmpe sig vej ned gennem planeten, for at komme menneskene til undsætning og for at lære rumvæsenerne en lærestreg. Formen er skyd på alt hvad der rører sig. Historien er lineær og man farer vild. Multiplayerdelen er en række co-op spil, hvor man spiller sammen. Der er ingen spil mod venner. Grafikken er et kapitel for sig. Ud over de ekstreme vejrforhold, kan mange ting også ødelægges. Det betyder man skal tænke sig om en ekstra gang, før man sprænger et tårn i luften, der kan ramle ned over en selv. Denne destruktion tilføjer et specielt lag til dette science fiction actionbrag. Lydsiden er filmisk.

Spillet er det femte spil i Red Faction-serien, der begyndte i 2001.

Spillet er som en typisk sf-bog. Når den fungerer er det rigtig godt og filmisk, men desværre halter gameplay og historien visse steder. Red Faction-serien har været populær, og mon ikke også der er en del udlån gemt i denne titel.