Unapologetic
Rihanna
Emneord
Anmeldelser (7)
Bibliotekernes vurdering
d. 31. okt. 2012
af
af
Thomas Tiedje
d. 31. okt. 2012
Taylor Swift er gået fra at være ung country-sangerinde til at blive teen-starlet. Unge piger elsker hendes feminine, følelsesfulde, dagbogsagtige tekster, og rent musikalsk har Swift bevæget sig længere mod pop-land. Den udvikling fortsætter på frøkenens fjerde album. Her er stadig numre med lyden af Nashville, Tennessee, men tillige pop-ballader og sågar uptempo dance-lignende numre, som veninderne vil elske at hoppe rundt til på deres ungpige-værelser. Ja, Taylor Swift er blevet helt dansabel.
The guardian
d. 18. okt. 2012
af
af
Kate Mossman
d. 18. okt. 2012
"On 22 she celebrates her age like a cleaned-up Katy Perry, but Swift has never seemed 22, and it feels dirty trying to imagine her on a night out. Add to this the many vulnerable poses struck by this Brünnhilde of a rockstar, this asbestos and iron-clad Amazonian of a woman, and it's clear that Red is another chapter in one of the finest fantasies pop music has ever constructed".
BBC music
d. 23. okt. 2012
af
af
Fraser McAlpine
d. 23. okt. 2012
"When she has heavyweight assistance, it's in order to make the sadness sadder, the funny bits funnier, and the hopeful bits sparklier. Max Martin helps to deliver the hit, We Are Never Ever Getting Back Together, but he's also on hand for the vaguely dubsteppy I Knew You Were Trouble (a polar opposite to Amy Winehouse's You Know I'm No Good), and 22, the Ke$ha-style drinking song every female singer's album seems to need at present, but still one written with one guy in mind".
Berlingske tidende
d. 18. nov. 2012
af
af
Jeppe Krogsgaard Christensen
d. 18. nov. 2012
"Åbneren, »State Of Grace«, er en effektiv og catchy popsag, mens tamburin og sølverne guitarlinjer lægger sig stemningsfuldt på den fine melodi i »Treacherous«, og i den smukt svungne »Red« hilser en prikkende banjo på country-fortiden ... Sådan er der så meget godt at komme efter på »Red«, som er bundet sammen af Taylor Swifts på én gang sødmefulde og skarpe stemme. Og nok er 16 sange og seks bonusnumre for meget, ligesom Taylor Swift forsvinder i nogle af de lidt for oppustede, kønsløse produktioner. Albummet slår ikke desto mindre fast, at Taylor Swift er et klokkerent talent".
Politiken
d. 19. nov. 2012
af
af
Simon Lund
d. 19. nov. 2012
"Ud over de enkeltstående pletskud gentager Swift atter den sangskabelon, hun har kalkeret efter Shania Twain. Med lidt kortere countryfrynser, men altid uden at fornærme nogen ... Det er genkendelighed og pastelfarvet tryghed, der får amerikanske pladekøbere op i det røde felt".
Jyllands-posten
d. 31. okt. 2012
af
af
Peter Schollert
d. 31. okt. 2012
"Taylor Swift skriver om den svære kærlighed. Men musikken er blevet alt for poleret ... På det nye album bliver hendes meget pigede stemme en problemstilling, fordi numrenes temaer kalder på en vokal, der meget mere kan veksle mellem det vrede og sårbare" og keyboard samt klokkespil i de helt rette doser ud over arrangementet".
Information
d. 3. nov. 2012
af
af
Ralf Christensen
d. 3. nov. 2012
"Hendes seneste album, Red, er en rutchebane bygget af countrypop - tilsat moderne elektroniske modifikationer undervejs, herunder sågar et dubstepintermezzo ... Kompositorisk har sangene det med at ligne hinanden. Men i små doser (mindre end Reds 16 numre) er der noget uhyggeligt forførende over denne unge dame, der har gjort det til sin opgave at beruse os - og sig selv - med kærlighed som flygtig, men narkotisk gasart".