Spil / computerspil

Redout - race faster than ever


Beskrivelse


Racerspil. Hold på hat og briller inden du sætter dig ind i disse lynende hurtige fremtidsracere og forsøger at bevæge dig mod toppen af ranglisten. Spil mod vennerne med split-screen eller test dit eget niveau mod andre på nettet. Det sidste kræver personligt Plus-abonnement.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 1. sep. 2017

af

af

Finn Wraae Poulsen

d. 1. sep. 2017

Hold på hat og briller inden du sætter dig ind i disse lynende hurtige fremtidsracere og forsøger at bevæge dig mod toppen af ranglisten. Fra 10 år.

I Redout befinder vi os helt klart i arkaderacer-genren og spillet er tænkt som en nostalgisk hyldest til fortidens store arkaderacere, blandet andet WipeOut, F-Zero og POD. Fartøjerne som man flyver i bliver holdt på plads af energifelter i banerne, men brugeren skal også selv lægge arbejde i at mestre flyvningen, som foregår i meget høj hastighed. Fartøjerne er inddelt i 4 klasser, som bliver låst op efterhånden som man vinder de enkelte løb. Kernen i spillet er career mode, og det er udelukkende i denne man kan tjene penge til at opgradere sit fartøj eller til fx droner som kan reparere fartøjet for de skader der uvægerligt opstår undervejs. I mangel af en egentlig tutorial kan man bruge quick mode til at lære de basale greb i spillet. Redout rummer derudover mulighed for split-screen spil samt en multiplayerdel. Sprog: engelsk.

Fornemmelse af fart i en arkaderacer er et keypoint, og her synes jeg virkelig at Redout brillerer. Men også på andre områder synes jeg at spillet bringer sig helt frem blandt de bedste af de nyere arkaderacere og især enkelheden i spilkonceptet bevirker, at man er i gang og fanget i løbet af få øjeblikke. PEGI: 3 med ikon for vold, kan spilles fra cirka 10 år.

Kan bedst sammenlignes med det meget gamle F-Zero, som aldrig har været tilbudt bibliotekerne.