Forfatteren er cand. scient, pol. Bogens tema er en grundig og videnskabelig analyse af selve racismebegrebet set ud fra en filosofisk, psykologisk, historisk og politisk synsvinkel samt enkonkret analyse af racismens grimme ansigt i Danmark her og nu. Gennem et omfattende talmateriale, uddrag af bøger, interviews og spørgeskemaundersøgelser behandles en række emner som: aktuelracisme i Vesteuropa, raceideologi under Hitler, nyracistiske og nationalistiske ideologier, statsracisme og hverdagsracisme, syndebuksfilosofien, aggressivitet og magtbegær som basis for racisme,sager mod Ishøjs borgmester og Den danske Forening, mediernes undertiden manipulerede virkelighed med hensyn til belysning af flygtningespørgsmål og myterne om de ydre og indre fjender. Det er entankevækkende og aktuel udgivelse, der trods videnskabeligt tilsnit er rimelig let læst. Bogen henviser til og hører sammen med forfatterens nyligt udsendte bog Tal dansk din hund (1992). De tobind - læst i sammenhæng -giver et aktuelt og veldokumenteret billede af de seneste 25 års danske indvandrings- og indvandrerpolitik - set i lyset af den spirende racisme. Bogprojektet er støttetaf Kirkernes Raceprogram. Af andre - dog mindre omfattende bøger - om selve racismebegrebet kan nævnes: Ole Hammer: Håndbog mod racisme (1987), J.Blum: Racisme på dansk (1986) og Tre indlæg omracisme. Red. af P. Revsbech m.fl (1985).