Her har så en af landets meget alsidige forfattere budt ind med en roman på H.C.Andersen-bølgen. Tidspunktet er 1875, Andersen ligger svækket og syg hos familien Melchior på "Rolighed". Vi oplever staklens feberfantasier og elendighed iblandet tilbageblik på markante begivenheder i hans liv. Teksten har skikkelse af "scener", læseren sidder på tilskuerpladsen og får præsenteret skitser, skikkelser og hændelser, som forfatteren har skrevet henover Andersens egne værker, forløbet er jo kendt af Andersen-vante læsere. Vi er med da Odense illumineres, men også når kritikken rammer den sårbare Andersen. Men det er på den anden side også nødvendigt at være hjemme i HCA for helt at følge med. Dalager har en sikker hånd, personerne fungerer og lever, og sproget er suverænt. Læseren får egentlig ikke fornemmelsen af megen storhed hos Andersen. Han er "et flæb og et skrog", som der citeres et sted. Det arme, usikre væsen, der måtte bekræftes uafladeligt og derfor ofte opfattedes som opblæst og klæbende. Det er en bog til dem, der fx læste Willumsens Bang, men også andre historiske romaner. Måske også en roman for dem, der interesserer sig for guldalderperioden.