Bøger / faglitteratur til børn

Rejse i rummet


Beskrivelse


Om astronauters og rumskibes rejser gennem rummet. Hvordan kan man rejse til Mars og bo der? Hvornår kan man grave efter metaller på månen? Mange farvefotos.

Anmeldelser (4)


Bibliotekernes vurdering

d. 9. sep. 2002

af

af

Hans-Christian Uth (skole)

d. 9. sep. 2002

I de sidste års strøm af bøger om rumfart udmærker denne sig ikke specielt. Den indgår i serien Oplev rummet. Indholdet er en kalejdoskopisk gennemgang af 10 overskrifter inden for emnet. Brødteksten er kortfattet, sat med stor typografi - indledninger med fede typer - og vil kunne læses og forstås fra omkring 5. klassetrin. I tekstbokse findes såkaldt supplerende oplysninger, som lige så godt kunne have været en del af den løbende tekst. Illustrationerne, som udgør mere end halvdelen af bogen, er en blanding af fotos og computerbehandlede billeder - en del af dem fritlagte. Efter de 10 emner findes et opslag med viden om rummet indeholdende forskellige oplysninger. Dernæst følger et opslag med ordforklaringer samt et opslag med nogle aktivitetsforslag og web-adresser. Der afsluttes med stikordsregister. Forlaget angiver, at der til serien er udarbejdet et fagligt læsekursus som kan hentes via internettet.


Bibliotekernes vurdering

d. 9. sep. 2002

af

af

Walther Knudsen

d. 9. sep. 2002

Fagbog om rummets udforskning efter lidt-om-alting-princippet. Fire andre titler i serien, hvoraf Paul Mason: Rumkapløbet udkommer samtidig, beskæftiger sig med andre aspekter af rummet. Hvert opslag beskriver et emne med ca. 200 ord, 2-3 billeder og en faktaboks, samlet giver det jo ikke plads til nogen dybtgående behandling, men blot en præsentation af temaer i rumforskningen. De sidste kapitler beskæftiger sig med mulighederne for at kolonisere rummet, men bortset fra minedrift på månen, nævnes intetsteds noget formål med rumforskningen. De sidste opslag har en række historiske oplysninger samt ordforklaringer. Afsluttende er der fortegnelse over hjemmesider og et register. Mindre informationstæt end Felicity Trotman: Rejser i rummet (Manana, 2000), som også har langt flere billeder. Brugbar omverdensorientering for de 9-11-årige.


Folkeskolen

Årg. 120, nr. 1/2 (2003)

af

af

Gunnar L. Clausen

Årg. 120, nr. 1/2 (2003)


Børn & bøger

Årg. 55, nr. 7/8 (2002)

af

af

Knud Loft Rasmussen

Årg. 55, nr. 7/8 (2002)



Informationer og udgaver