Bøger / skønlitteratur til børn / roman

Rejsen mod den grumme ende


Beskrivelse


Da den 11-årige Eddie Dickens forældre får en rædsom sygdom, bliver han hentet af Gale Onkel Jack og Gale Tante Maud. Det bliver en ikke helt almindelig rejse mod deres hjem "Den Grumme Ende".

Anmeldelser (4)


Bibliotekernes vurdering

d. 10. okt. 2002

af

af

Elisabeth Bennetsen

d. 10. okt. 2002

En aldeles rablende, vanvittig historie, som man enten kommer til at elske eller hade. Bogens bagside kalder den en blanding af Dickens og Monty Phyton, og det er nok en ret rammende beskrivelse. Det er en bog, hvor det ene ord tager det andet, og hvor forfatteren gerne foretager svinkeærinder langt væk fra den meget tynde hovedhistorie. Han kan f.eks. lade sig aflede af en lille bemærkning om frimærker til en længere udredning om det kedelige ved at samle på dem, og det svære ved at stave til filatelist. Det kan være morsomt, men også anstrengende. Kort fortalt så foregår det meste af bogen i en hestevogn i Victoria-tidens England. Her sidder hovedpersonen Eddie med en sær onkel og en endnu særere tante. De er på vej væk fra hans forældre, som lider af en måske smitsom sygdom, som får dem til at lugte af gamle varmedunke. Senere støder en teatertrupleder til. De kommer ud for mange forviklinger med indbyggede svinkeærinder, inden Eddie ved et grumt uheld ender på et skrækkeligt børnehjem. Men alt ender godt, han befrier børnene og genforenes med sine nu kurerede forældre. Bogens voksne sprog og noget kaotiske handling peger mod oplæsning fra 9 år. Fine, spidse illustrationer. Forfatteren kendes fra Gudemordet.


Bibliotekernes vurdering

d. 10. okt. 2002

af

af

Ingrid Jensen (skole)

d. 10. okt. 2002

Eddie Dickens, 11 år, er nok den eneste normale i denne første bog af tre. Episoder og situationer er uden logik, personerne er mere eller mindre eller mest skøre, og i denne absurde verden jonglerer forfatteren med sprog og begreber på en meget raffineret og underholdende måde. Der sker det, at Eddies forældre lider af en mystisk sygdom og beder en onkel og tante tage sig af ham, indtil de bliver raske. Den alvidende og kommenterende forfatter indlægger små, lige så vanvittige historier, mens vi følger Eddie på rejsen mod Den grumme ende i en lukket hestevogn. På dramatisk vis får de følgeskab af en teaterdirektør, hvis rollespil involverer Eddie, så han bliver taget af politiet og anbragt på Sankt Gyseligs Hjem for Taknemmelige Forældreløse. Herfra lykkes det ham siden at flygte og befri over hundrede børn. Imens er forældrene så grundigt kureret af lægen, at deres hus er nedbrændt, og de kan hente Eddie hjem. Det groteske ses også i de mange små blyanttegninger bogen igennem. En speciel, meget veloplagt form for humor, der angiveligt vil fænge både ved oplæsning og frilæsning fra 5. klasse.


Bogmarkedet

Årg. 148, nr. 47 (2002)

af

af

Steffen Larsen

Årg. 148, nr. 47 (2002)


Børn & bøger

Årg. 55, nr. 7/8 (2002)

af

af

Kirsten Aggerholm

Årg. 55, nr. 7/8 (2002)



Informationer og udgaver