Bøger / skønlitteratur til børn / roman

Rejsen til den gyldne pagode


Beskrivelse


Udgivet i forbindelse med Børnenes u-landskalender, 2013.

Sandra på 10 år og hendes bror Ye bor og arbejder for en mand i landsbyen. De er forældreløse. Ye har haft en drøm, hvori han ser et tegn. Deres morbror lever og vil hjælpe dem. En ung pige, der kommer til landsbyen hjælper børnene videre i livet. Hun oplever, at Sandra er dygtig og vil hjælpe børnene til deres morbror og skolegang.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 11. okt. 2013

af

af

Lisbeth Thue Hansen

d. 11. okt. 2013

Årets julekalender er et omfattende undervisningsmateriale, der består af elevbogen skrevet af Josefine Ottesen, en tilhørende lærervejledning med dvd samt et website med fortællinger på video, lyd og stillbilleder fra Myanmar. Materialet kan anvendes med børn fra 0. til 5. klasse.

Josefine Ottesen skriver en spændende fiktiv historie om et søskendepar, der har mistet begge deres forældre. Fortællingen bygger på følgerne af et voldsomt uvejr, der ramte landet Myanmar i 2008. Årets projekt 2013 hedder "Alle børn har ret til et godt liv", og overskuddet af salget går i år til ramte børn. Sandra og hendes bror Ye bor og arbejder for en mand i landsbyen. De arbejder hårdt på hans saltmarker, og drømmer om tiden med deres forældre. Ye har haft en drøm, hvori han ser et tegn. Deres morbror lever og vil hjælpe dem. Sandra er en god fortæller, og der er lagt flere historier ind i fortællingen om de to børn. Børnene tager til pagoden for at bede. En ung pige, der kommer til landsbyen hjælper dem videre i livet. Hun ser, at Sandra er en dygtig fortæller og hjælper børnene med at finde deres morbror. Bogen fortæller også faka om landet, dets religion og befolkning og giver børn en stor mellemfolkelig forståelse og indsigt i Myanmar.

Drømmen om Burma, var i 2005 Børnenes U-landskalender og indsatsområde.

Materialet er fantastisk velegnet til oplæsning og temaarbejde fra 0.-til 5. klasse. Det giver børn i Danmark et indgående kendskab til børns liv i Myanmar år 2013.