Rejsen til Nanga - er (endnu) en skildring af et kollektiv i Nordøstgrønland med gamle kendinge og enkelte nyankomne. Alt for tit forsvinder den egentlige personkarakteristik i skrønerietsomstændigheder og fikse pointer, men der er enkelte undtagelser, f.eks. »Fjordurs virkelige lidenskab«, der nu er strikning, men engang var at være lovens (private) håndhæver i Hudson Bay. Ellerden om moderen og menneskeæderen Halvor, der straffes ved at blive sendt på præsteseminarium i Norge, hvor han ikke finder Gud, men rejser tilbage for at finde ud af, hvad han har glemt. Han findersig selv. Halvors historie er hovedskrønen, fortløbende fortalt. J.R. undgår ikke at gentage sig selv fra tidligere »skrøniker«, og drømmepigerne, der skal rive de dagdrømmende fangere ud af deresdrømmerier, optræder lidt for perfekte - og det virker en kende trættende. - Fortælleglæden og talentet er stadig intakt hos Riel, men man kunne ønske, at han ikke bliver hængende i indlandsis ogdrivis, men brugte bådeglæde og talent til at berette om folk og fæ her og nu. Det hindrer ikke, at han også med denne roman vil få læsere, men i sparetider må eksemplartallet nok kunne sættes enkende ned.