Bøger / skønlitteratur til børn / roman

Rejsen til Ribe


Beskrivelse


Flugten gennem Jylland til Ribe er både lang og hård for de to søskende Gwyndira og Winfred og trællen Toste. Men heldigvis møder de en kristen munk.

Anmeldelser (2)


Bibliotekernes vurdering

d. 4. sep. 2003

af

af

Elisabeth Bennetsen

d. 4. sep. 2003

Det kristne budskab har fået større plads i andet bind af serien om de to engelske søskende, som er havnet i vikingetidens Danmark. Bogen beskriver, hvordan de klarer sig efter flugten fra en grum skæbne som landsbyens blotofre og på vandringen over landet til Ribe. Med sig har de en anden ung træl, og på rejsen møder de ondskab i form af proforma døbte røvere og andre hedninge. Heldigvis møder de også uegennyttig godhed i form af en ensom munk fra Irland, som hjælper dem helt til Ribe, køber dem fri fra mødet med deres tidligere ejer, og endda betaler deres billet til England og friheden, selvom det har den for ham selv ubehagelige konsekvens, at han så aldrig kan komme hjem. Synsvinklen er stadig Gwyndiras, som roligt, fremadskridende refererer deres oplevelser. På trods af mange dramatiske begivenheder er det ikke en spændende bog. Personerne virker som skabeloner. Forfatteren antyder f.eks. at Gwyndira er lidt tiltrukket af høvdingen, og det kunne have været en spændende vinkel, som kunne have gjort hende lidt mere levende for læseren. I stedet gør de mange historiske detaljer og den missionerende tone bogen alt for pædagogisk. Selvlæsning fra 12 år. Også dette bind har et par faktasider om vikingetiden. Forsiden passer til indholdet.


Folkeskolen

Årg. 121, nr. 1/2 (2004)

af

af

Solveig Andersen

Årg. 121, nr. 1/2 (2004)