Bøger / skønlitteratur til børn / fremtidsfortællinger

Rejsen til SELU


Beskrivelse


Emily og hendes gruppe af overlevende begiver sig på vej mod rumforskningsinstituttet SELU. Men rejsen er farefuld, og zombierne er ikke den eneste trussel. Vil det lykkes dem at nå frem, og hvad møder dem der?

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 27. juli 2017

af

af

Merete Trap

d. 27. juli 2017

"Tag til SELU. Hjælp dem, før det er for sent." Dette er den afgørende besked til vores hovedperson Emily, i denne hæsblæsende 3. og afsluttende del af Line Kyeds fremragende zombie-serie "Hvidt støv". For en bred gruppe af 12-16-årige drenge og piger med hang til zombier og spænding.

Emily og de andre immune fra LS-23 udbruddet, befinder sig i Nationalparken, hvor de skjuler sig for zombierne. Snart står det dog klart for dem, at de må rejse mod rumforskningsinstituttet SELU, hvor bla. Emilys far arbejdede. Den farefulde rejse sender dem både ombord på en zombie-befængt færge, og henover golde ørkenområder. Overalt lurer farerne, og snart viser det sig, at zombierne ikke er den eneste trussel for den lille gruppe. Undervejs kommer gruppen også nærmere en forståelse af virussens opståen.

Dette er en dødspændende afslutning på en fed, fed zombie-serie. Tempoet er højt, og læserens nerver sidder udenpå tøjet. Der er hjernemasse, blod og splattede knogler i lange baner, men også plads til kærlighed og sammenhold. Bogen giver svaret på mysteriet om LS-23, og der er masser af klamme, uhyggelige og tankevækkende overraskelser. Anbefales varmt og til alle.

Dennis Jürgensens kult-udgivelse Kadavermarch28 dage senere er også en fed zombie-roman for unge, selv om den har et par år på bagen, men "Hvidt Støv" har meget tilfælles med horror tv-serien "Walking Dead" samt filmen 28 dage senereDennis Jürgensens kult-udgivelse Kadavermarch er også en fed zombie-roman for unge, selv om den har et par år på bagen, men "Hvidt Støv" har meget tilfælles med horror tv-serien "Walking Dead" samt filmen .