Ana skal på sommerferie hos sine bedsteforældre i Guatemala, men da hun kommer frem er det tydeligt at ikke alt er som det skal være, og pludselig begynder folk i byen at dø under mystiske omstændigheder. For dem der kan lide det fantastiske gys, fra 12 år og opefter.
Ana tror hun bare skal på ferie hos sin familie fjernt fra Danmark, men der sker sære ting i den smukke, lille by. Folk begynder at dø på forfærdelig vis, og det virker som om hendes familie bærer på en hemmelighed. Men hvad er det hendes bedsteforældre holder skjult for hende, og hvad er det for en lyd hun kan høre på loftet om natten? Ana er en viljestærk pige, som nok mener hun kan klare lidt af hvert, men hun vil snart opdage, at hun er på dybt vand, og måske den eneste der står mellem verden og de mareridtsagtige dæmoner der er på vej for at udslette den.
Det er en virkelig spændende og meget medrivende fortælling, som på ferm vis formår at blande lige dele Maya-mytologi, fantasy og Lovecraftiansk horror. Bestemt en anbefalelsesværdig bog for dem der kan lide uhyggelige mytefortællinger.
Vil tiltale dem der kan lide Kristoffer J. Andersens Dansk tusmørkeGravflab Flink og Derek Landys Gravflab FlinkVil tiltale dem der kan lide Kristoffer J. Andersens Dansk tusmørke og Derek Landys .