Rekonstruktion : digte

En poetisk kraftpræstation i omfang og kvalitet. NS er en af de absolut mest taletfulde digtere i den "nye" generation efter 80'erne - en søgende, seriøs og isolationistisk sjæl, der drager væk for at forfine og koncentrere sit digteriske udtryk. Ophold i det øde vest-Irland, Spanien og Marokko har ført til denne Rekonstruktion af Stochholms verdens- og eksistensbillede. Det gør dog ikke digtene udadvendte eller henførbart oplevede eller genkendelige ift. de steder, de er blevet til. Rejsernes ud- og vidsyn forlener digtene med et umiskendeligt format og en koncentreret indre kraft. NS har været både dybt, højt og grænsesøgende "langt ude" for at nå ind til et udtryk, hvor billederne af natur og eksistens næsten eliminerer det jeg, som NS tilsyneladende søger uden altid at kunne finde i den store sammenhæng. Hvor jeg'et optræder er det gerne i egenskab af natur; smukt og stærkt som i "Rosens testamente": Jeg, rose, dødeligt dømt til at modtage/selv støvet jeg samler fra jorden får jeg igen/og kvæles med afsind sort bag mine skjolde/hvor grådige insekter befolker mit skød//(...). Der skal arbejdes med digtene i Rekonstruktion, og udbyttet er stort. Stochholm har tidligere skrevet Biografi (91/44) og Sammenfald (92/45).

Læs hele vurderingen