Rend mig i generne : prosa

Der manipuleres på livet løs med generne og ikke mindst med sproget i disse 34 prosastykker af Birgit Munch. "Spyt sort på hvid løgn mellem linjerne, rim det urimelige, afrim det rimelige" som det med et karakteristisk ordspil hedder i stykket "Trodsbekendelse". Teksterne spænder fra det ultrakorte til længere, mere novelleagtige forløb. Fælles er den surrealistiske brug af sproget, hvor indre og ydre glider ind over hinanden, og forsøget på at nedbryde de faste vendinger og klicheer som normalsproget betjener sig af. Teksterne vrimler på både absurd og humoristisk vis med sære muterede væsner og vækster i et afsjælet univers, hvor Gud endegyldigt er "erklæret hjernedød" og kun kroppen og dens funktioner står tilbage. I de mest vellykkede tekster kombinerer BM talentfuldt det legende og humoristiske med det groteske og foruroligende, men især i de korte tekster bliver den sproglige kreativitet og de vildt ynglende billeder lidt for ofte et formål i sig selv. Effekten udebliver ikke, men det gør til gengæld langtidsvirkningen. Birgit Munch (f. 1964) debuterede i 2000 med kortprosasamlingen Prikken under i'et.

Læs hele vurderingen