I sine erindringer om faderen, den berømte maler Auguste Renoir, støtter den kendte filminstruktør sig udelukkende til samtaler ført med faderen eller med folk, der har levet i kredsen omkring ham. »Jeg vil ikke prøve på at udfylde hullerne i min beretning ved at ty til andres værker. Jeg vil intet ændre ved det billede, jeg har dannet mig af min far, til fordel for en sandhed, som jeg ikke har nogen grund til at tro skulle være mere sand end min egen«. I en form mindende om hans film og følgende sine idéassociationer gives i en strøm af billeder et varmt menneskeligt portræt, der udtrykker en dyb overensstemmelse mellem de to personer, en fælles kærlighed til de nære ting og til det uforfalskede, en stærk uvilje mod tvang og uægthed samt en inderlig respekt for fri menneskelig udfoldelse på tværs af konventioner og vedtagne normer, en livsindstilling, som de begge har manifesteret i deres kunst. En herlig bog af almen interesse og et værdifuldt supplement til den sparsommelitteratur på dansk om Renoir.