Resort

Et ungt par nyder ferieparadiset i Grækenland, imens flygtninge går i land. Kontrastfyldt digtsamling for unge og ældre om samvittighed, flygtningekrise og neoliberalisme.

Sidste bind i trilogien, med GuldNo hard feelings og No hard feelings som de første bind. Nærværende digtsamling er i 8 dele, og begynder en lørdag med et ungt pars ankomst til et ferieresort i det græske øhav. Et jeg taler, den mandlige part i forholdet. Han befinder sig i en stenet tilstand af tankesløv nydelse: "ved havet er jeg glad / jeg går langs stranden / jeg bevæger kroppen / og det føles godt". Så dukker flygtninge op med påmindelser om krig, druknedød og dårlig samvittighed til følge. Den næste lørdag rejser parret hjem med båd til hovedøen: "en båd på vej henover havet / med ferietrætte mennesker / og solopladte celler (...) på vej tilbage til kontorlandskaberne / loyale udhvilede kroppe / på vej henover havet // under dem / svæver kroppene"Sidste bind i trilogien, med Guld og som de første bind. Nærværende digtsamling er i 8 dele, og begynder en lørdag med et ungt pars ankomst til et ferieresort i det græske øhav. Et jeg taler, den mandlige part i forholdet. Han befinder sig i en stenet tilstand af tankesløv nydelse: "ved havet er jeg glad / jeg går langs stranden / jeg bevæger kroppen / og det føles godt". Så dukker flygtninge op med påmindelser om krig, druknedød og dårlig samvittighed til følge. Den næste lørdag rejser parret hjem med båd til hovedøen: "en båd på vej henover havet / med ferietrætte mennesker / og solopladte celler (...) på vej tilbage til kontorlandskaberne / loyale udhvilede kroppe / på vej henover havet // under dem / svæver kroppene".

Vellykket digtsamling, som henter energi i kontrasterne mellem øen som solopladning for kolde europæere og livsfarligt tilflugtssted for flygtninge, mellem havets mystiske dunkelhed og solens oplysning.

Der er klare referencer til den bibelske syndefaldsmyte. Man kan også spole frem til samtidens politisk vakte og klimabekymrede poesi, som vi kender fra Lars Skinnebach og Theis Ørntoft m.v. Desuden en hilsen til Peter-Clement Woetmanns Bag bakkerne, kysten, ligeledes om et (hvidt) jeg, som betragter flygtninge på havet.

Læs hele vurderingen