Bøger / skønlitteratur / romaner

Reunion


Beskrivelse


Ti år efter de gik ud af gymnasiet, mødes seks veninder og fortæller hinanden pirrende erotiske eventyr, de har oplevet, siden de skiltes. For læsere af erotik.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 28. apr. 2023

af

af

Stine Liberty Skovgaard

d. 28. apr. 2023

Ti år efter de gik ud af gymnasiet, mødes seks veninder og fortæller hinanden pirrende erotiske eventyr, de har oplevet, siden de skiltes. For læsere af erotik.

Den forsigtige, perfektionistiske Sidsel lægger lejlighed til gymnasievenindernes reunion, og der er stor gensynsglæde blandt kvinderne. Imens de spiser lækker mad og drikker kold rosévin, fortæller de på skift om tiden efter gymnasiet, og hvilke erotiske eventyr de har begivet sig ud på. Alle har de på hver deres måde udforsket deres seksualitet og lyster - bortset fra Sidsel. Så tør Sidsel følge sine veninders eksempel og endelig kaste sig ud i kærligheden og erotikken?.

Kort, hurtigt læst bog, fortalt i jeg-form set fra hver kvindes synsvinkel. De erotiske oplevelser er skrevet uden omsvøb og med saftige detaljer om bl.a. lækre håndværkere, sex under stjernerne i den svenske skov og seksuel udforskning med flere mænd på én gang. Fortællingerne er lidt urealistiske, og det virker usandsynligt, at alle veninderne har haft så heftige seksuelle eventyr. Der er en lidt for tydelig morale om, at man ikke har levet livet, før man har haft en vild erotisk oplevelse.

Den novellelignende form, hvor kvinder fortæller om deres seksuelle erfaringer, findes fx også i Kvindefantasier.