Bøger / skønlitteratur til børn

Richard Scarrys ABC-ordbog


Beskrivelse


Billedbog som gennemgår alfabetet med flere små tekster for hvert bogstav.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 11. nov. 2004

af

af

Bente Nielsen

d. 11. nov. 2004

Fire af Scarrys store klassiske billedbøger fra 1970'erne genudgives nu med ganske få ændringer og udeladelser. Hovedindtrykket er imidlertid uændret, og de velkendte påklædte dyr optræder på sædvanlig vis som mennesker i mangfoldige situationer. Bøgerne indeholder en mængde små episoder og historier, hvoraf nogle er ganske fornuftige, mens andre er aldeles urealistiske. Teksten er kortfattet og kontant og indeholder af og til spørgsmål til læserne. Illustrationerne er myldrebilleder i glade farver og runde former, og de indeholder rigtig, rigtig mange små detaljer og sjove episoder, som læseren kan gå på opdagelse i. Richard Scarrys ABC-ordbog gennemgår alfabetet. Den travle by fortæller fortrinsvis om konkrete temaer som husbygning, hospitalsophold eller vejbygning. Sjove historier indeholder en samling skøre historier, hvor alting går helt galt. Min store bog om luft fortæller om luft og dens betydning for menneskers liv og virke. Jeg synes, at disse bøger kan anvendes, fordi de vækker børnenes interesse og derved giver mulighed for megen snak om vidt forskellige episoder. En del af stoffet er ok, mens andet er håbløst forældet, men børn i 3-6-års alderen vil fornøje sig.