Spil / computerspil

Ridge racer - unbounded


Beskrivelse


Racerspil. Den klassiske Ridge racer serie går med Unbounded nye veje. Man kan nu skabe sine egne baner og køre på dem online, samt dele dem med andre brugere. For første gang kan man forulykke i sin bil og banerne er interaktive således at miljøet kan anvendes for at forhindre modstanderne i at komme først.

Anmeldelser (3)


Bibliotekernes vurdering

d. 30. mar. 2012

af

af

Knud-Henrik Bentzen

d. 30. mar. 2012

PS3, Xbox 360. "Ridge racer" (RR) var i mange år synonymt med Playstation og det første var faktisk det allerførste der kom til den oprindelige maskine i 1995. Siden da har serien varieret i kvalitet. Med "Unbounded" prøver Namco nu at gå nogle helt nye veje. Pegi er passende 7 med ikon for vold (bilsammenstød). Versionerne er identiske.

RR har altid været en ret stringent arkaderacer hvor det handlede om at køre stærkt og skære sekunder af tiderne. Det er ikke så aktuelt mere, da man nu har tilført voldsomme sammenstød, interaktive miljøer som falder ned over hovedet på en, og endelig muligheden for at skabe sine egne baner og dele/køre på dem online. Alle de nye tiltag er reelt tyvstjålet fra andre spil, og selvom de fungerer fint her, så bliver det hele lidt forvirrende at hitte rede i. RR føles ikke som RR mere, da det oprindelige koncept er hedengangent. Det havde været mere oplagt at lancere det under et andet navn, men RR er jo et trademark og dermed penge i banken. Folk får bare ikke hvad de forventer. Kun sværhedsgraden er klassisk RR - dvs. hundesvært, meget hurtigt!.

Jævnfør beskrivelsen ovenfor så føles RR mest af alt som et nyt Burnout med en knivspids Split/second velocity oveni.

"Unbounded" lider af en identitetskrise. Som selvstændigt spil fungerer alt fint og det er sjovt at spille, men spillet har ikke meget med RR at gøre. Dertil har der været alt for mange ændringer. Som gammel fan føler man sig lidt snydt, men bliver nu alligevel fanget af de nye tiltag om end "Unbounded" mest af alt er et plagiat af de sidste par års store racing-succeser.


Game reactor

Nr. 127 (2012)

af

af

Rasmus Lund-Hansen

Nr. 127 (2012)


Gameplay

Årg. 18, nr. 5 (2012)

af

af

Anders Lauge Madsen

Årg. 18, nr. 5 (2012)