Bøger / faglitteratur / strikkeopskrifter

Ridser i overfladen


Beskrivelse


15 strikkede trøjer inspireret af CLAY - Keramikmuserum Danmarks udstilling: "Axel Salto - Stentøjsmesteren".

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 22. aug. 2018

af

af

Lene Hedengran Rasmussen

d. 22. aug. 2018

En strikkebog for let øvede og erfarne strikkere, der gerne vil have ny inspiration til primært strikkede trøjer.

Denne strikkebog er inspireret af CLAY - Keramikmuserum Danmark i Middelfarts udstilling: "Axel Salto - Stentøjsmesteren". Forfatteren har taget udgangspunkt i kunstnerens valg af farver, mønstre og overflader og ladet sig inspirere til en række strikkedesigns. Derfor er der også indledningsvis til hvert strikkemønster et foto af det pågældende keramikværk, som strikkedesigneren har taget udgangspunkt i. Ved hver opskrift er også et foto af det færdige strik samt en vejledning der angiver størrelser, materialer, pinde samt strikkefasthed. Opskrifterne er for let øvede og erfarne strikkere, og der er forskellige typer af strik: vævestrik, skyggestrik og strukturstrik. I bogen er også en forkortelsesoversigt, samt diagrammer hvor mønstrene kræver det. De forskellige strikkeværker har navne som Majs, Græsstrå, Okker og Sand. Forfatteren har tidligere udgivet mange strikkebøger; ofte med inspiration fra bestemte steder.

En inspirerende strikkebog fra en kendt strikkedesigner med et gennemgående tema gennem hele bogen.

Der er strikkeopskrifter på bluser i mange forskellige strikkebøger, fx I skovens dybe, strikke roMange masker, der dog ikke indeholder nær så mange modeller, samt Mange masker, der også har bluser og trøjer som det primære indholdDer er strikkeopskrifter på bluser i mange forskellige strikkebøger, fx I skovens dybe, strikke ro, der dog ikke indeholder nær så mange modeller, samt , der også har bluser og trøjer som det primære indhold.