Bøger / faglitteratur

Rigtige mænd går også i sort


Beskrivelse


Om årsager til at mænd bliver stressede og hvordan de reagerer, samt råd og anbefalinger til hvordan man kommer igennem en stressbelastning.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 10. apr. 2014

af

af

Grethe Lorentzen

d. 10. apr. 2014

Bogen er noget så usædvanligt som en vejledning for mænd om håndtering af stress, og det er en god bog, som giver både de stressede mænd, og de mænd, der er kollapset og sygemeldt, gode råd om håndtering af stress og vejen ud af stress.

Majken Matzau er erhvervspsykolog med andre stress-titler bag sig. Umahro Cadogan er ernæringsekspert og har bl.a. udgivet bogen Herrerevolution : sådan får du styrke, potens og power. Skønt titlen er lidt dum-smart er her god information for mænd om vejen ud af stress. Udgangspunktet er, at stress er en psykisk overbelastnings-tilstand, og skal behandles som sådan. Forfatterne punkterer nogle hårdnakkede myter: at stress skal trænes væk og at stress er relateret til personlighedstype. De hudløst ærlige beretninger fra mænd, der er gået helt i sort, eller var på vej til det, er en god inspirationskilde til at tænke og handle efter. Bogen indeholder øvelser og en selvhjælps-manual, som følger den metode, Matzau har udviklet. Hun har tidligere skrevet Stressfri på tolv uger eller mer' og Stresscoaching : coaching i grænselandet.

Bogen Sæt en finger på dit stress : "travl" på den sunde måde omhandler selfcare-programmet, som er velegnet til teknisk-mindede mænd, der ynder at "gøre det selv".

Informativ bog med vejledning i healing til stressede mænd, og mænd der er sygemeldt med stress, som er målrettet gruppen af "ganske almindeligt robuste mænd" som ikke har langvarige psykiske diagnoser eller langvarigt misbrug.