Platformspil. Du styrer en ung dreng, som er skyllet i land på en øde ø. Drengen skal fx klatre, bære ting og skubbe store genstande over øens landskaber for at løse dens mysterium. For børn fra 12 år, unge og voksne.
I dette platform/puzzle/adventure-spil, styrer man i tredje person en ung dreng, som er skyllet i land på en mystisk, øde ø. Man skal interagere med objekter på øen, fx ved at klatre, løfte, skubbe eller sågar synge, hvilket fx kan få døre til åbne i et begrænset tidsrum. Målet er at nå frem til et dragende tårn midt på øen. Drengen får undervejs hjælp af en magisk, rævelignende hund, som guider ham videre på øen. Der er ingen tale i spillet. Menuer er på engelsk.
Man fornemmer straks, at den unavngivne dreng er havnet på en underlig metafysisk ø. Er det mon en drøm - og hvorfor drages man mon så voldsomt mod det høje tårn, som skimtes i horisonten? Den triste - uden at røbe for meget - historie fortælles i små skridt og overrasker alligevel til sidst, hvor mysteriet opklares. Plottet og historiefortællingen er god og gribende. Men inden man når så langt skal en lang række puzzles løses, og der er nogle frustrerende bump på vejen, som ødelægger lidt af fornøjelsen. Bortset fra det, fungerer spillet glimrende på Switch-platformen, selvom grafikken kunne være bedre. Plot og sværhedsgrad kan magtes fra 12 år. PEGI: 7 og ikoner for uhygge og voldsomhed, hvilke dog ikke vil påvirke 12-årige.
Blandt andre det klassiske Ico ICOAbzû og Abzû er sammenligneligeBlandt andre det klassiske Ico ICO og er sammenlignelige.