Spil / computerspil

Rise of the Tomb raider


Beskrivelse


Actionspil. Adventurespil. Eventyreren Lara Croft er på jagt efter kilden til evigt liv. Dette bringer hende til forskellige forhistoriske lokationer, hvor hun skal udforske og forcere snedigt udtænkte gravkamre, samt kæmpe og overleve i den barske natur.

Emneord


Anmeldelser (2)


Bibliotekernes vurdering

d. 30. sep. 2016

af

af

Finn Christiansen

d. 30. sep. 2016

Action-adventure. Lara Croft er på jagt efter kilden til evigt liv, i dette re-release af spillet til PS4, som inkluderer DLC samt en ny bane til Playstation VR. For unge og voksne.

Dette er en opfølger til Tomb raider fra 2013, som er et reboot af den gamle -serie, der startede i 1996. I nærværende spil følger vi eventyreren Lara Croft i jagten på kilden til evigt liv. Dette bringer hende til forskellige lokationer, hvor hun skal udforske gravkamre og overleve i barsk natur. Undervejs skal du crafte våben og gadgets, for at kunne avancere i historien. Dette er et re-release til PS4, som indeholder DLC-baner samt en ny bane til Playstation VR. Sprog: engelsk.

Det grundlæggende Rise of the tomb raider-spil, som kun er udkommet til Xbox og PC, er stadig rigtig vellykket, underholdende og smukt. Oven i hatten får man så her de to udmærkede DLC-chapters, "Baba Yaga" og "Cold darkness awakened", samt et nyt chapter "Blood ties", hvor man kan opleve Crofts gamle familieresidens i VR. Har man VR-udstyr til sin Playstation er dette et flot eksempel på, hvad teknologien er i stand til. PEGI: 18 og ikon for vold og sprog. Sværhedsgraden kan justeres, men stealth-elementet kræver overblik og tålmodighed. Nyt i denne udgave er sværhedsgraden "Extreme survivor" for de allerbedste spillere. Kan magtes fra 15 år.

Lignende serier er Uncharted, fx Uncharted 4 - a thief's end, som har Nathan Drake i hovedrollen. Assassins creed-serien er også lignende.


Bibliotekernes vurdering

d. 11. nov. 2015

af

af

Finn Christiansen

d. 11. nov. 2015

Action-adventure. Lara Croft er på jagt efter den hemmelige kilde til evigt liv. Du skal udforske templer og gravkamre, kæmpe mod fjender og overleve i barsk natur. For unge og voksne.

Dette er en opfølger til Tomb raider (Xbox One) fra 2013, som er et reboot af den gamle -serie fra 1996. I nærværende spil følger vi eventyreren Lara Croft i jagten på kilden til evigt liv. Dette bringer hende til forskellige lokationer, hvor hun skal udforske og forcere snedigt udtænkte gravkamre, samt kæmpe og overleve i barsk natur. Undervejs skal du crafte improviserede våben og gadgets, for at kunne avancere i historien. Sprog: engelsk. Spillet er exclusive til Xbox indtil foråret 2016.

Spillets sandbox-gameplay er meget lignende det forrige Tomb raider, og er således meget vellykket. Især er de såkaldte challenge tombs, hvor puzzle-elementet fylder meget, rigtig sjove - og de giver rare minder tilbage til de første Tomb raider-spil. Kamp er som i forgængeren primært stealth-baseret, så man skal kunne magte den form for nervepirrende kamp. Grafikken er fantastisk smuk, ligesom Lara, og afvekslende fra lokation til lokation. PEGI: 18 og ikon for vold og sprog. Sværhedsgraden kan justeres, men stealth-elementet kræver overblik og tålmodighed. Spillet kan magtes fra 15 år.

Lignende serier er Uncharted, fx Uncharted 3 - Drake's deception, som har Nathan Drake i hovedrollen. Assassins creed-serien er også lignende.