Værket henvender sig til et publikum med interesse for det tyvende århundredes danske kunsthistorie, ikke mindst periodens religiøse kunst.
Elof Risebye (1892-1961) og Paul Kiærskou (1900-1933) er ikke så velkendte i dansk kunsthistorie. De dannede par, og da Kiærskou døde ganske ung, kom sorgen over tabet af ham til at præge Risebyes kunst afgørende. Museumsleder ved Vejen Kunstmuseum Teresa Nielsen karakteriserer de to kunstnere og trækker udviklingslinien op for Risebye, der også bidrager til bogen med optryk af nogle af sine artikler. Det er tungsindet, mørket, der kom til at præge Risebye, hvis kunst navnlig omfatter religiøse motiver såvel i malerier som i kirkelige opgaver. Bogen gengiver en række af de to kunstneres værker, og det er ganske klart, at de begge har store kunstneriske kvaliteter, som burde bringe dem længere frem i publikums/forskningens bevidsthed. At Risebye var professor ved Kunstakademiet i København siger jo også noget om hans format. Som Per Kirkeby skriver i sit lille forord om Risebye: "Men lad nu mørket komme frem i lyset". Biografiske afsnit for begge. Katalog til udstilling på Vejen Kunstmuseum og Det religiøse Museum i Lemvig 2009-11.
Værket er et fint bidrag til periodens kunsthistorie, som den supplerer udmærket ved at placere de to kunstnere på en mere synlig plads - ikke mindst i den religiøse danske kunst.
Bredt anvendeligt værk om to kunstnere, der hermed får en god, overbevisende og engageret formidling.