En frisk og skæg, enkel billedbog om Rita Rod, der ikke har lyst til at rydde op. For børn fra 3-6 år. Bogen kan sikkert åbne en dialog om at rydde op, fx til brug i familier og daginstitutioner.
Rita får besked på at rydde op på sit værelse. Der sker hele tiden noget, så Ritas værelse bliver mere rodet for hendes fantasi vil hele tiden hellere "lege". Store dyr, fx grise og mammutter dukker op fra Ritas fantasi og invaderer værelset. Rita forestiller sig et kæmpe viskelæder, som kan viske alt rodet væk, da hendes forældre vil ind på værelset. De har opdaget den megen uro. Rita må forestille sig en dør, før de kan komme ind. Rita Rod rydder op og det tager hele eftermiddagen, og om aftnen er hendes forældre stadig sure. Det er forfatter/illustrators første udgivelse på dansk.
Det er en sjov og frisk billedbog til målgruppen. Bogens illustrationer er i friske klare farver med en pastel-tone. Der er en humoristisk undertone i tekst og billede, og budskabet er enkelt, og står ret klart: fantasien er det vigtigste og kan ikke holdes nede.
Der er mange bøger om fantasi og leg for denne aldersgruppe. Om at rydde op er der Usynligt med Alfons Åberg, som nok især appellerer til drenge, mens denne nok især vil tiltale piger.